fredag den 16. marts 2012

Farmakonomdag - Grønland deltager også

Så er det på søndag 18. marts, at Farmakonomdagen løber af stablen i Odense. Atter i år vil Grønlands Sundhedsvæsen deltage med en stand for at fortælle om jobmuligheder for farmakonomer i Nuuk og ude i landet - på "Kysten".På standen vil Jette Boassen, mangeårig farmakonom i Grønland svare på alt mellem himmel og jord vedr. arbejdet som farmakonom. Da Jette har arbejdet i landet mere end 20 år både i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut skal der nok mere end deltagerne på Farmakonomdag til at gøre hende mundlam.
Yderligere deltager Mogens Bendtsen og Erik Egede fra Personaleafdelingen, og de vil kunne svare på alle de særlige spørgsmål vedr. løn og ansættelsesforhold.
Desværre har jeg ikke selv mulighed for at deltage i år; jeg havde ellers glædet mig til gensyn med tidligere ansatte og nye mulige grønlandsfarmakonomer. Imidlertid kan jeg altid kontaktes på mail: imt@peqqik.gl

Standen i marts 2009 med farmakonom Inge Frederiksen og landsapoteker Inge Mortensen

torsdag den 15. marts 2012

Ny bog om at arbejde i det grønlandske sundhedsvæsen

Der er udgivet en grundig og flot bog med informationer om dét at arbejde i det grønlandske sundhedsvæsen. Alle mulige spørgsmål bliver taget op og de enkelte enheder og ansættelsessteder bliver beskrevet.
Læs den før din kollega og vær forberedt, når jobbet kommer!

Brug linket:
http://mags.datagraf.dk/dgs/1/  eller klik ind på www.peqqik.gl/ansættelse
.

Læs artikel i Farmakonomen 02 2012

http://www.farmakonom.dk/Nyt/Nyheder/En%20paa%20opleveren.aspx
Er du interesseret i at læse lidt mere om at arbejde i Grønland som farmakonom kan du læse artiklen om Anne Marie, der var vikar i Sisimiut i 2011.
Hvis Du finder bladet frem kan du også læse om Astrid, der var på udstationering på Landsapoteket som farmakonomstuderende.

Studerende på Landsapoteket

Det har i en årrække været muligt for farmaceutstuderende at komme på studieenheden Apotekspraktik på Landsapoteket i Nuuk. Opholdet kombineres med 4-5 intensive uger på dansk apotek, hvor det meste af skrankeerfaringen fås, da receptregler m.m. er forskelligt fra Danmark.Undervejs i opholder er den studerende på udstationering forskellige steder i sundhedsvæsenet, hos Landslægen m.v. og så vidt det kan arrangeres på tilsyn med Landsapotekeren et sted i landet.
I sommeren 2011 var Cecilie med i Sisimiut og Aasiaat og i bygden Akunnaaq sammen med farmakonom Helene fra Aasiaat.


Vi er glade for at have de studerende: det giver lidt pust til dagligdagen og krav om at vi er i stand til at formidle vores noget anderledes farmaceutdagligdag.
Optælling af tabletter til en patient: I Grønland tillader lovgivningen, at pakninger brydes.
Billederne er fra turen til Akunnaaq hvor vi sejlede i jolle med medicin og sygeplejeartikler til de kommende seks måneder.