Der bliver ingen tilsyn eller vejledende/introducerende besøg, får der er styr på Landsapoteket.
Det kan vist også mærkes, at vi generelt er hurtige til at afvise eftersyn af skibskister, samt til at få opdateret diverese landsdækkende materialer som de fælles prislister. Der er bare ikke noget at gøre ved det - jeg har ikke nok timer i døgnet og farmakonomerne er også mærket af, at den faste back up fra Dorthe er væk, så de står med flere problemer selv.
Ellers sker der også noget på Kysten med bemandingen i øjeblikket - vi håber selvfølgelig, det bliver løst på den positive måde med ansættelse af farmakonomer, der er lige så engagerede, som deres forgængere. Der er i hvert fald ikke tvivl om, at personalet på sygehusene rundt om har set hvilken gode samarbejdspartnere farmakonomerne er og at de er svære at undvære.
Der er stadig ledigt i Ilulissat - jobbet bestyres af sygeplejerske Tobias. Der har ikke været ansøgere til annoncerne. I sommer kommer Anne Vestskov op og afløser Tobias i hans ferie; det bliver dejligt for hende at få et gensyn med byen og kollegaerne.
I Sisimiut er Jette atter alene om at servicere Sisimiut samt Maniitsoq, da den nye vikar desværre måtte rejse igen pga uforudsete forhold. Så der skal findes en vikar eller fast farmakonom til Sisimiut, Grønlands næststørste by og eneste sted uden for Nuuk med mere end en farmakonom.
Beth forlader Qaqortoq i midten af juni - dels for at se til familien i Danmark og så for efterfølgende at passe Helles job i Tasiilaq i ferien. Der annonceres i øjeblikket efter en vikar/fastansat til sydgrønlands Perle; spændende om nogen har mod på det og ellers må Beth se, om hun overhovedet kan undvære Grønland.
fredag den 2. april 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar