fredag den 2. april 2010

Der sker noget på Landsapoteket

Siden sidst har der været fart på Landsapoteket og personalet har haft rigeligt at se til
Først har Landsapoteket haft annonce i Pharma for at få ansøgere til de to ledige job; efterfølgende samtaler i Danmark omkring 1. marts med et posistivt resultat. Således ankommer vores kommende farmaceut, daglige leder/souschef Grethe Middelbo Nielsen efter påske, 6. april. Vi er alle spændte og glæder os til hun kommer. Dernæst kommer den anden farmaceut, Mie V Andersen 29. april og dermed er farmaceuterne fuldtallige igen. Grethe har vært farmaceut siden 1994, mens Mie er helt frisk fra fad (11. marts), så jeg er sikker på vi får en god kombination af erfaring og nysgerrighed og gå-på-mod.
Siden 1. februar har Sif Cederberg (også nyudannet) været ansat sammen med Stine Rønholt, vores vikar fra efteråret. De har taget af det daglige farmaceutarbejde med mig på sidelinjen til det overordnede - og jeg har været i nuuk næsten fuldtids siden jul.
Stine rejste 1. marts for at gå i gang med sin PhD uddannelse; Sif bliver indtil 1. juni for at hjælpe de nye farmaceuter igang.

På farmakonomfronten går Naja på barsel midt i april og Charlotte omkring 12. juli. Vi har haft ansøgningsfrist på barselsvikariaterne lige før Påske, så granskes der i de omrking 15 indkomne ansøgninger - det er dejligt så gode ansøgerne alle er; desværre kan alle jo ikke ansættes i de to job. Jeg håber, vi kan få puslespillet til at gå op, så apoteket kommer stille og roligt igennem forår og sommer og får masser af energi til  flytningen til de nye lokaler i august.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar